Om F24
F24 er Q8s kæde af ubemandede automatanlæg, hvor du kan købe billigere benzin, diesel og bilvask end på de bemandede servicestationer
F24 blev stiftet i 2005 med tilbud om brændstof og bilvask til lave priser. Lavpriskæden er siden vokset til 74 stationer landet over, og der kommer stadigt flere til, da selvbetjeningsanlæggene er populære blandt forbrugerne.
F24 – så nemt er det
Alle betalingsautomater på F24s QvikTank-standere er blevet afløst af helt nye terminaler, der giver en langt højere sikkerhed ved betaling med kreditkort og er med til at reducere risikoen for svindel, tyveri og kortmisbrug.
QvikTank-standerne accepterer Dankort og alle gængse kreditkort samt benzinkort fra både F24 og Q8. Så betaler du nemt for både brændstof og bilvask.
Q8 og F24
Navnet Q8 er trademark for det internationale olieselskab Kuwait Petroleum International (KPI), som er ejet af Kuwaits nationale olieselskab Kuwait Petroleum Corporation (KPC).
I Danmark drives Q8 af det danske distributionsselskab Kuwait Petroleum (Danmark) A/S (KPD), som administrerer 176 bemandede servicestationer under Q8 brandet og 74 ubemandede lavprisanlæg under navnet F24.
Al olie der sælges som brændstof på Q8s servicestationer, F24 og IDS anlæg stammer fra Nordsøen, mens Q8 smøremidler er baseret på kuwaitisk olie, der er rig på paraffin, hvad der gør den specielt velegnet til netop smøreolier.
Læs mere om Q8